Når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, skal der som udgangspunkt tages stilling til, hvordan økonomien skal fordeles mellem jer. For mange er det den mest komplekse del af skilsmissen, fordi der kan opstå spørgsmål om alt fra bolig og opsparing til pensioner, gæld og en eventuel virksomhed.
Reglerne for bodeling afhænger blandt andet af, hvilke værdier I ejer, om I har oprettet en ægtepagt, og om der er særlige forhold, som har betydning for delingen. Derfor er det en god idé at få et overblik over reglerne, før I træffer beslutninger om økonomien.
På denne side gennemgår vi de vigtigste regler om bodeling ved skilsmisse. Du kan også læse vores uddybende artikler om blandt andet gæld, ægtefællebidrag, virksomhed og formuedeling, hvis du ønsker mere detaljeret viden.
Når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, skal I tage stilling til, hvordan jeres økonomi skal fordeles. Det kaldes en bodeling. Formålet med bodelingen er at skabe et overblik over jeres værdier og gæld, så jeres fælles økonomiske forhold kan afsluttes efter de gældende regler.
For de fleste omfatter en bodeling blandt andet bolig, opsparinger, biler, pensioner, investeringer og gæld. Har I oprettet en ægtepagt, eller har en af jer særeje, kan det have betydning for, hvad der skal deles.
Hvis I er enige, kan I selv indgå en aftale om, hvordan bodelingen skal gennemføres. Kan I ikke blive enige, kan skifteretten hjælpe med at behandle sagen. Det er derfor en fordel at få overblik over reglerne, inden I træffer beslutninger om økonomien.
Læs også vores artikel: Skilsmisse og bodeling i Danmark – sådan foregår processen, hvor vi gennemgår hele forløbet fra skilsmissen til den endelige bodeling.
Har I fælles børn, skal der samtidig ofte tages stilling til andre forhold end selve bodelingen. Læs også vores side om Skilsmisse med børn, hvor vi gennemgår reglerne om blandt andet forældremyndighed, bopæl og samvær.
Når bodelingen skal gennemføres, er næste skridt at finde ud af, hvilke værdier og hvilken gæld der skal indgå.
Det omfatter typisk:
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle aktiver skal sælges. I mange tilfælde kan den ene ægtefælle overtage et aktiv mod at kompensere den anden økonomisk. Det kan for eksempel være familiens bolig eller en bil.
Hvilke værdier der indgår, afhænger blandt andet af, om de er en del af delingsformuen, eller om de er omfattet af særeje. Derfor kan to bodelinger se meget forskellige ud, selv om ægteparrene umiddelbart har en lignende økonomi.
I de følgende afsnit ser vi nærmere på de områder, der oftest giver anledning til spørgsmål.
Mange tror, at de automatisk overtager en del af den anden ægtefælles gæld ved en skilsmisse. Sådan er det som udgangspunkt ikke.
Hver ægtefælle hæfter som hovedregel for sin egen gæld. Det betyder, at kreditor normalt kun kan kræve betaling hos den person, der har optaget lånet. Har I derimod optaget et lån sammen, hæfter I begge for gælden over for långiveren.
Selvom gælden er personlig, har den stadig betydning for bodelingen. Ved opgørelsen af formuen bliver den enkelte ægtefælles gæld som udgangspunkt fratrukket, før det beregnes, hvor meget der skal deles. Det kan få stor betydning for det beløb, hver ægtefælle ender med efter bodelingen.
Der kan også opstå tvivl om, hvordan bestemte lån skal behandles, eller om en gæld reelt er fælles eller personlig. I sådanne situationer kan det være en fordel at få juridisk rådgivning, inden bodelingen afsluttes.
Læs også vores artikel: Skal du betale eks'ens gæld ved skilsmisse?, hvor vi gennemgår reglerne og ser på de mest almindelige situationer.
Pensioner og investeringer kan udgøre en væsentlig del af familiens samlede formue, men de behandles ikke altid på samme måde som andre aktiver.
Nogle pensionsordninger holdes uden for bodelingen, mens andre helt eller delvist kan indgå. Det afhænger blandt andet af pensionens type og de konkrete omstændigheder. Derfor er pensioner ofte et af de områder, der giver anledning til flest spørgsmål under en skilsmisse.
Det samme gælder aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer. Som udgangspunkt indgår de i bodelingen og skal værdiansættes, så de kan indgå i den samlede opgørelse af formuen.
Hvis der er betydelige pensionsopsparinger eller investeringer, kan det være nødvendigt at få dem vurderet nærmere, så bodelingen sker på et korrekt grundlag.
Hvis den ene eller begge ægtefæller ejer en virksomhed, kan bodelingen blive mere kompleks. En virksomhed adskiller sig fra mange andre aktiver, fordi dens værdi ofte afhænger af en konkret vurdering og ikke umiddelbart kan aflæses på samme måde som en bankkonto eller en bil.
Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden skal sælges ved en skilsmisse. I mange tilfælde vil virksomheden fortsætte uændret, mens der i stedet tages højde for dens værdi i den samlede bodeling. Hvordan det sker, afhænger blandt andet af virksomhedens ejerforhold, værdi og af, om der er oprettet en ægtepagt eller aftalt særeje.
Er der uenighed om virksomhedens værdi, kan det være nødvendigt at inddrage en sagkyndig vurdering. Det er ofte afgørende for, at bodelingen kan gennemføres på et korrekt grundlag.
Læs også vores artikel: Skilsmisse – sådan behandles delingen af din virksomhed, hvor vi gennemgår de forhold, der typisk har betydning, når en virksomhed indgår i en bodeling.
For de fleste ægtepar, der bor i Danmark, vil de danske regler om bodeling finde anvendelse. Har I derimod tilknytning til flere lande, kan det have betydning for, hvilket lands regler der skal bruges ved formuedelingen.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en af jer er udenlandsk statsborger, hvis I tidligere har boet i udlandet, eller hvis I ejer aktiver i flere lande. I sådanne situationer kan det være nødvendigt først at afklare, hvilke regler der gælder, før selve bodelingen kan gennemføres.
Læs også vores artikel: Skilsmisse i Danmark – hvornår kan de danske regler for formuedelingen anvendes, hvis jeres skilsmisse har en international dimension.
Bodeling og ægtefællebidrag er to forskellige juridiske spørgsmål, men de opstår ofte samtidig i forbindelse med en skilsmisse.
Et ægtefællebidrag bliver ikke fastsat automatisk. Der skal altid foretages en konkret vurdering af ægtefællernes forhold, herunder blandt andet deres økonomiske situation og mulighed for at forsørge sig selv. Formålet kan være at give den økonomisk svagere ægtefælle en periode til at omstille sig efter skilsmissen.
Det er derfor ikke muligt på forhånd at sige, om der vil blive fastsat et ægtefællebidrag. To skilsmisser kan føre til forskellige resultater, selv om ægtefællernes situation umiddelbart ligner hinanden.
Læs også vores artikel: Ægtefællebidrag – hvordan fungerer reglerne?, hvor vi gennemgår reglerne og de forhold, der indgår i vurderingen.
Et eksempel på, at afgørelsen altid beror på en konkret vurdering, er artiklen Afgørelse: Ingen pligt til at betale ægtefællebidrag efter 13 års ægteskab. Her gennemgår vi en dom, hvor landsretten fandt, at der – trods et længerevarende ægteskab – ikke var grundlag for at pålægge den ene ægtefælle at betale ægtefællebidrag.
Der findes ikke én fast pris på en bodeling. Omkostningerne afhænger blandt andet af, om I er enige om fordelingen af jeres formue og gæld, og hvor kompleks sagen er. Kan I selv indgå en aftale, vil processen ofte være både hurtigere og billigere, end hvis sagen skal behandles i skifteretten eller kræver bistand fra en bobehandler.
Der er ikke en fast tidsramme for, hvor lang tid en bodeling tager. Er I enige om fordelingen, kan bodelingen ofte afsluttes forholdsvis hurtigt. Er der uenighed om værdier, gæld eller andre forhold, kan processen tage væsentligt længere tid. Sagens omfang og kompleksitet har derfor stor betydning for, hvor hurtigt bodelingen kan gennemføres.
En bodeling er som udgangspunkt endelig, når I har indgået en bindende aftale om fordelingen af jeres formue og gæld, eller når sagen er afgjort gennem de relevante myndigheder eller domstole. Når bodelingen er afsluttet, kan hver af jer som udgangspunkt disponere over de værdier, I har fået tildelt.
Som udgangspunkt kan en endelig bodeling ikke ændres. Der kan dog være helt særlige situationer, hvor en aftale kan tilsidesættes eller genoptages, for eksempel hvis den bygger på væsentlige fejl eller urigtige oplysninger. Disse tilfælde forekommer sjældent, og vil altid kræve en nærmere juridisk gennemgang af aftalens indhold og forløbet op til.
Har I gæld, fast ejendom eller andre aktiver i udlandet, kan det få betydning for, hvilke regler der gælder for bodelingen. I nogle tilfælde skal der tages stilling til, om dansk ret eller et andet lands regler finder anvendelse. Internationale forhold kan derfor gøre en bodeling mere kompleks end en rent dansk sag.
Ja. En ægtepagt kan som udgangspunkt ændres eller ophæves, hvis begge ægtefæller er enige om det, og ændringen opfylder de formelle krav til en ægtepagt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en ændring af en ægtepagt har betydning for, hvordan formuen skal fordeles ved en senere separation eller skilsmisse. Har I allerede gennemført bodelingen, ændrer en efterfølgende ægtepagt som udgangspunkt ikke på den aftale, der er indgået.
Læs mere på siden Ægtepagter og særeje, hvor vi gennemgår mulighederne og reglerne for ægtepagter og særeje.
Bodeling handler om at fordele ægtefællernes formue og gæld i forbindelse med separation eller skilsmisse. Arv handler derimod om, hvordan en afdød persons formue fordeles mellem arvingerne. Selvom begge områder vedrører økonomiske værdier, er der tale om to forskellige regelsæt. Det er derfor vigtigt ikke at forveksle reglerne om bodeling med reglerne om arv.
For mange er boligen den største økonomiske værdi i ægteskabet. Om den ene kan overtage boligen, om den skal sælges, eller hvordan friværdien skal fordeles, afhænger af de konkrete forhold og af jeres aftale. Reglerne om den fælles bolig kan derfor få stor betydning for den samlede bodeling.
Læs mere på siden Hvad sker der med boligen ved skilsmisse?, hvor vi gennemgår reglerne om overtagelse af boligen, salg, friværdi og fælles gæld.