Når et ægteskab ophører ved skilsmisse, skal ægtefællernes formue som udgangspunkt deles. En ægtepagt kan ændre dette udgangspunkt og få stor betydning for, hvordan værdier og gæld fordeles mellem jer.
Mange forbinder ægtepagter med meget store formuer eller særlige familiesituationer, men en ægtepagt kan være relevant for mange ægtepar. Derfor er det en fordel at kende betydningen af en ægtepagt og særeje, hvis I står over for en skilsmisse.
Har I også spørgsmål om den øvrige del af skilsmissen, kan I læse vores guider om:
Når et ægtepar bliver skilt, er udgangspunktet, at ægtefællernes delingsformue skal indgå i bodelingen. Har I oprettet en ægtepagt, kan den ændre dette udgangspunkt og få betydning for, hvilke værdier der skal deles, og hvilke der kan holdes uden for bodelingen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hele formuen bliver særeje. En ægtepagt kan omfatte bestemte aktiver eller fastsætte forskellige former for særeje, afhængigt af hvad I har aftalt.
Hvis du vil vide mere om, hvordan formue og gæld fordeles ved skilsmisse, kan du læse vores guide om Bodeling ved skilsmisse.
En ægtepagt får først for alvor praktisk betydning, når den skal anvendes. For mange sker det i forbindelse med en skilsmisse, hvor det skal afklares, hvilke værdier der skal deles, og hvilke der er omfattet af særeje.
En ægtepagt kan blandt andet få betydning, hvis:
En ægtepagt bør derfor ses som en del af den samlede økonomiske planlægning og ikke kun som et dokument, der bliver relevant ved en skilsmisse. Det gælder eksempelvis også ved boligkøb, hvor samejeoverenskomst, ægtepagt og testamente i nogle tilfælde kan supplere hinanden. Læs mere i artiklen Hvorfor handler boligkøb også om samejeoverenskomst, ægtepagt og testamente?
Når et ægtepar bliver skilt, er det vigtigt at forstå forskellen mellem delingsformue og særeje. De to begreber er afgørende for, hvordan formuen skal behandles under bodelingen.
Delingsformue er det almindelige udgangspunkt i dansk familieret. Det betyder, at ægtefællernes nettoformue som udgangspunkt skal indgå i bodelingen, når ægteskabet ophører.
Særeje betyder, at bestemte aktiver helt eller delvist kan holdes uden for delingen. Særeje opstår typisk gennem en ægtepagt eller som følge af vilkår i en arv eller gave.
Om en værdi er delingsformue eller særeje kan få stor økonomisk betydning ved en skilsmisse. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilke regler der gælder netop for jeres situation, før bodelingen gennemføres.
Ønsker du en mere detaljeret gennemgang af de forskellige typer særeje, hvordan en ægtepagt oprettes, og hvilke formelle krav der gælder, kan du læse artiklen Hvad er en ægtepagt, og hvordan får man det?
Ja. En ægtepagt kan ændre udgangspunktet for, hvordan formuen skal deles ved en skilsmisse. Det er dog kun de aktiver og forhold, som ægtepagten omfatter, der påvirkes. Resten af formuen følger fortsat de almindelige regler om delingsformue.
Det er derfor vigtigt at se ægtepagten i sammenhæng med den øvrige bodeling. I mange skilsmisser skal der samtidig tages stilling til blandt andet den fælles bolig, pensioner og eventuel gæld.
Du kan læse mere om disse regler i vores guider om Bodeling ved skilsmisse og Hvad sker der med boligen ved skilsmisse?
En ægtepagt kan få stor betydning for udfaldet af en skilsmisse, men den bør altid vurderes ud fra den konkrete situation. Det gælder både, hvis I allerede har en ægtepagt, og hvis I overvejer at oprette en.
En juridisk vurdering kan skabe klarhed over, hvordan ægtepagten påvirker bodelingen, og om den fortsat afspejler jeres ønsker og økonomiske forhold.
En ægtepagt er kun én del af de spørgsmål, der kan opstå ved en skilsmisse. På vores hovedside Skilsmisse og bodeling finder du et samlet overblik over de vigtigste regler om blandt andet bodeling, bolig, børn og ægtefællebidrag, så du lettere kan danne dig et overblik over hele skilsmisseforløbet.
Ja. En ægtepagt kan både oprettes før og efter vielsen. Den kræver, at begge ægtefæller er enige, og at de formelle krav i lovgivningen bliver opfyldt.
Nej. En ægtepagt er den aftale, som ægtefæller indgår, mens særeje er en af de ordninger, der kan aftales i en ægtepagt. En ægtepagt kan derfor indeholde bestemmelser om særeje, men de to begreber betyder ikke det samme.
I vores artikel Hvad er en ægtepagt kan du læse mere om de forskellige typer af særeje, der kan indgå i en ægtepagt.
Der findes flere former for særeje, og de kan have forskellig betydning ved både skilsmisse og dødsfald. Hvilken løsning der er den rigtige, afhænger af jeres situation.
Ja. Hvis begge ægtefæller er enige, kan en ægtepagt som udgangspunkt ændres eller ophæves ved at oprette en ny ægtepagt, der opfylder de gældende formkrav.
Ja. For at en ægtepagt er gyldig, skal den registreres i Personbogen. Det er en forudsætning for, at aftalen får retsvirkning mellem ægtefællerne og over for tredjemand.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.
