Bremer Advokater
cross

07-07-2026

AFGØRELSE: INGEN PLIGT TIL AT BETALE ÆGTEFÆLLEBIDRAG EFTER 13 ÅRS ÆGTESKAB

Bremer Advokater har bistået en mand i en sag om ægtefællebidrag, hvor Familieretshuset fandt, at der ikke skulle fastsættes ægtefællebidrag.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klienten efter et 13 år langt ægteskab skulle betale ægtefællebidrag til sin tidligere ægtefælle. Parret havde to fælles børn og var flyttet til Danmark for omkring fire år siden.

Under ægteskabet havde hustruen studeret og arbejdet på deltid, og hendes indkomst havde gennem hele ægteskabet været væsentlig lavere end mandens.

I forbindelse med skilsmissen gjorde hun derfor også gældende, at hun var berettiget til ægtefællebidrag.

På mandens vegne blev det blandt andet gjort gældende, at betingelserne for at fastsætte ægtefællebidrag ikke var opfyldt. Det blev anført, at der ikke forelå en samlivsskade, ligesom hustruen fortsat havde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det blev endvidere fremhævet, at hendes valg om at arbejde på deltid var hendes eget og ikke beroede på en fælles beslutning truffet under ægteskabet.

Familieretshuset gav manden medhold og traf afgørelse om, at der ikke skulle fastsættes ægtefællebidrag. Det forhold, at der var en væsentlig forskel mellem parternes indkomst var ikke nok i sig selv til at pålægge manden at betale ægtefællebidrag.

Afgørelsen understreger, at ægtefællebidrag beror på en konkret vurdering af parternes forhold og ikke er en automatisk følge af et længerevarende ægteskab. Ved vurderingen indgår blandt andet parternes økonomiske forhold, tilknytning til arbejdsmarkedet samt spørgsmålet om, hvorvidt den ene ægtefælle har lidt en samlivsskade som følge af ægteskabet.

Har du spørgsmål om ægtefællebidrag, skilsmisse eller andre familieretlige problemstillinger, er du velkommen til at kontakte Advokat Anna Lundvig, som bistod manden i sagen, på telefon +45 28 68 21 67 eller e-mail al@bremeradvokater.dk.

Bremer Advokater holder åbent hele sommeren og står klar til at yde juridisk rådgivning og bistand.
Skrevet af Anna Lundvig
Dato: 7. juli 2026

Læs også vores guide: Bodeling ved skilsmisse
Her gennemgår vi hele processen og de vigtigste regler for deling af formue og gæld.

07-12-2021

PENGEGAVER – HVOR MEGET MÅ DU GIVE?
Der findes 3 former for gaver: Gaver som er skatte- og afgiftsfri Gaver som indkomstbeskattes Gaver som pålægges gaveafgift   Når du giver såkaldte ”lejlighedsgaver” af mindre værdi i forbindelse med fødselsdage, bryllupper og lignende, skal der ikke betales gaveafgift …

07-05-2026

SKILSMISSE OG BODELING I DANMARK – SÅDAN FOREGÅR PROCESSEN FRA UENIGHED TIL AFSLUTTET BODELING
Ved en skilsmisse skal ægtefællernes formue opgøres og fordeles efter reglerne om bodeling. Kan parterne ikke blive enige, kan sagen behandles af Familieretshuset og senere skifteretten. Processen omfatter typisk: – opgørelse af aktiver og gæld – beregning af delingsformuen – …

29-03-2022

INTERNATIONAL KOMPETENCE I SAMVÆRSSAGER
Hvis man har bosat sig i udlandet med sin ægtefælle og børn, skal man være særligt opmærksom på de danske familieretlige reglers anvendelsesområde i tilfælde af, at ægtefællerne går fra hinanden og den ene ægtefælle ønsker at starte en samværssag. …

02-08-2022

ÆGTEFÆLLEBIDRAG – HVORDAN FUNGERER REGLERNE?
Under separation eller skilsmisse kan der være mange ting, som ægtefællerne er uenige om. Visse af disse uenigheder vil måske aldrig blive løst, imens andre er nødvendige for at separationen eller skilsmissen kan blive bevilliget af Familieretshuset eller Familieretten. Det …
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 





    .