Bremer Advokater
cross

ÆGTEFÆLLEBIDRAG – HVORDAN FUNGERER REGLERNE?

Under separation eller skilsmisse kan der være mange ting, som ægtefællerne er uenige om. Visse af disse uenigheder vil måske aldrig blive løst, imens andre er nødvendige for at separationen eller skilsmissen kan blive bevilliget af Familieretshuset eller Familieretten. Det følger af ægteskabsloven, at ægtefællerne skal være enige om at søge separation eller skilsmisse, samt være enige om vilkår[1] vedrørende et eventuelt fælles lejemål og ægtefællebidrag. I denne artikel giver vi et overblik over hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at en ægtefælle kan få tildelt ægtefællebidrag, samt en indblik i hvordan størrelse og varighed af dette bidrag bliver fastlagt.

Betingelser for at opnå ægtefællebidrag

Afgørelser om bidragspligt sker med udgangspunkt i de i ægteskabslovens § 50, stk. 2 nævnte betingelser:

  1. Behov: Har bidragssøgende økonomisk mulighed for at skabe sig en tilstrækkelig levefod efter endt ægteskab?
  2. Evne: Kan den bidragsbetalende ægtefælle udrede et bidrag, målt efter vedkommendes økonomiske forhold samt øvrige omstændigheder?
  3. Varighed: Har ægteskabet være af kortere eller længere varighed?
  4. Uddannelse: Har den bidragssøgende økonomisk mulighed for at uddanne sig efter ægteskabet, og har vedkommende behov for bidrag hertil?

Det er især ægteskabets varighed, som har betydning for tilkendelsen af ægtefællebidrag. Der pålægges i praksis umiddelbart ikke bidrag, hvis ægteskabet har haft en varighed på mindre end 3 år. Faktorer som forudgående samliv, samlivsophævelsesperioder mv. kan dog også spille en rolle i denne bedømmelse.

De fleste afgørelser er dog meget konkret begrundede, hvorfor det må forventes, at mange faktorer kan spille ind på afgørelsen om bidrag. En af disse, som ikke forefindes i loven, er det såkaldte samlivsskadessynspunkt. Har den ene ægtefælle eksempelvis måtte opgive sin karriere på grund af forhold i hjemmet, kan det have indflydelse på, om denne får tilkendt bidrag.

Bidragets størrelse

Bidragets størrelse kan aftales mellem ægtefællerne. Er det ikke muligt at finde en mindelig løsning, træffer Familieretshuset afgørelse i stedet.[2] Her fastsættes bidraget som udgangspunkt til en femtedel af forskellen mellem ægtefællernes indkomst.[3] Dette beløb kan dog som udgangspunkt ikke overstige en tredjedel af den bidragsbetalendes indkomst.

Derudover må man holde sig for øje, at bidrag ikke vil blive tilkendt, hvis den bidragsbetalendes indkomst er for lav. I 2022 er indtægtsgrænsen for den bidragsbetalende fastlagt til ca. 310.000 kr.[4] Ligger den bidragsbetalendes indkomst mellem 310.000 kr. og 330.000 kr., vil ovenstående femtedelsregel formentlig blive fraveget, idet bidraget vil blive fastsat til et mindre beløb.

Omvendt må bidragsmodtagers indkomst ej heller være for høj - ligger indkomsten mellem 310.000 kr. og 350.000 kr., vil Familieretshuset formentlig ikke tilkende bidrag. Endvidere må bidraget ikke medføre, at bidragsmodtagerens indkomst overstiger 350.000 kr. Dette kan dog fraviges, hvis bidragsbetalende har en meget høj indkomst. Der er tale om en meget høj indkomst hos bidragsbetaleren, hvis den årlige indkomst udgør mere end 1,4 millioner kroner. I dette tilfælde kan bidraget fastsættes, så bidragsmodtagers årlige indkomst bliver 350.000-370.000 kr.

Slutteligt bør det bemærkes, at hvis bidragsmodtager har meget lav eller ingen indkomst, fastsættes ægtefællebidraget ud fra en fiktiv indkomst, idet bidragspligten ikke skal være for byrdefuld for bidragsbetaler. Den fiktive indkomst fastsættes i 2022 til 130.000 kr. årligt, hvis den reelle indkomst for bidragsmodtager er under dette beløb.

Bidragets varighed

Kan ægtefællerne ikke blive enige om bidragets varighed, vil der i Familieretshuset blive truffet afgørelse om, i hvor lang en periode der skal betales ægtefællebidrag. Det følger af ægteskabslovens § 50, stk. 1, at et tilkendt bidrag fastsættes med tidsbegrænsning op til 10 år, medmindre særlige omstændigheder foreligger.

Længden af bidragsperioden afgøres meget konkret, men der er dog en række faktorer, som kan give et praj om, hvordan bidraget fastsættes i praksis. Som tidligere nævnt, skal ægteskabet have bistået i omkring 3 år, før der overhovedet kan tales om ægtefællebidrag.

Ægteskaber med varighed på 4-9 år, vil kunne udløse et ægtefællebidrag på 1, 2 eller 3 år, såfremt de øvrige kriterier også er opfyldt, og hvis der er tale om særlige omstændigheder. Dette vil typisk ske med hensyn til, at bidragsmodtagende skal kunne etablere et nyt liv, eksempelvis hvis denne er udlænding.

I praksis bliver der tilkendt 3-5 års bidrag, hvis ægteskabet har haft en varighed på 10-15 år inklusiv forudgående samliv. Hvis der tilkendes 5-8 års bidrag vil dette typisk være på baggrund af bidragsmodtagers ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. 10 års bidrag vil typisk forudsætte et ægteskab med 20-25 års varighed.

Tidsubegrænset bidrag vil, foruden minimum 20-25 års ægteskab, forudsætte bidragsmodtagers ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, eksempelvis fordi denne efter fælles aftale har stået for pligterne i hjemmet.

Ændringer i bidraget

En aftale om ægtefællebidrag kan ændres i kraft af bestemmelserne i ægteskabsloven §§ 52 og 58. Ægtefællebidraget kan ændres på grundlag af urimelighed, dels hvis der er tale om ændring af parternes økonomiske forhold siden aftaleindgåelsen, dels hvis det senere bliver klart at aftalen var oprindeligt urimelig. Er bidragspligten fastsat ved dom, kan den kun ændres ved ny dom[5], såfremt forholdene væsentligt har forandret sig, og at særlige grunde i øvrigt taler derfor

Ved en eventuel ændring efter § 58, sker vurderingen ud fra de samlede omstændigheder i separationen/skilsmissen. Det vil sige, at andre økonomiske faktorer, såsom bodeling, også skal medregnes.

Bidragspligten bortfalder, hvis den bidragsmodtagende indgår et nyt ægteskab, eller hvis den bidragsbetalende afgår ved døden, jf. ægteskabslovens § 51.   Hvis den bidragsmodtagende indleder et nyt samlivsforhold med tredjemand, kan den bidragsbetalende ansøge om at bidragets størrelse nedsættes, eller at bidragspligten skal bortfalde.

Eksempel på beregning af bidrag

Bidragsmodtager har en årlig indkomst på ca. 200.000 kr. Bidragsbetaler har en årlig indkomst på ca. 1.500.000 kr., altså en indkomst der efter reglerne betragtes som meget høj. Femtedelsreglen anvendes, hvorefter indkomstdifferencen findes og divideres med 5. Regnestykket bliver:

Bidragsmodtager får således en årlig indkomst på 460.000 kr. Bidraget må dog nedjusteres, og skønsmæssigt nedsættes til 156.000 kr. årligt, således at bidragsmodtagerens indkomst ikke overstiger den øvre grænse på 350.000-370.000 kr. årligt.

Dette ville resultere i følgende månedlige bidragsbetaling:

Bidragsbetaleren skal i denne situation betale 13.000 kroner om måneden til bidragsmodtager, da bidraget fastsættes til nærmeste tusinde. Dermed bliver bidragsmodtagers årlige indkomst 356.000 kr.

Dato: 02.08.2022

Forfattere: Asger Søderberg og Line Stecher

[1] Ægteskabsloven § 42, stk. 1

[2] Ægteskabsloven § 50, stk. 1

[3] VEJ nr. 9424 af 26/06/2020, pkt. 7.1.5.

[4] https://familieretshuset.dk/brud-i-familien/brud-i-familien/fastsaettelse-af-aegtefaellebidrag-gift

[5] Ægteskabsloven § 53, stk. 1
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 






    .