22-02-2024
Når man er gift, har man formuefællesskab. Alt det, man ejer den dag, man bliver gift og alt det, man erhverver mens man er gift, indgår i formuefællesskabet. Det gælder som udgangspunkt også det, man får i arv og gave. Formuefællesskabet (delingsformue) betyder, at I skal dele jeres formuer, når ægteskabet ophører. Det gælder både, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse, og hvis ægteskabet ophører ved død.
Men hvad hvis den ene parts formue er negativ, dvs. har en stor gæld? Vil du så komme til at hæfte for din ægtefælles gæld imens i er gift? Eller skal du betale for gælden hvis kærligheden bryder sammen og det ender i skilsmisse?
Gæld i ægteskabet og ved skilsmisse
Mange er af den overbevisning, at ægteskabets formuefællesskab medfører, at man hæfter for hinandens gæld, hvis kreditorerne en dag banker på døren, men det er en udbredt misforståelse. Af ægtefællelovens § 3, stk. 1 fremgår det, at hver ægtefælle hæfter med sin egen formue under ægteskabet for sine forpligtelser, uanset om de er opstået før eller under ægteskabet. Det er alene, hvis man
sammen har stiftet gæld og begge har skrevet under på gældsstiftelsen, at ægtefællerne hæfter sammen.
Omvendt kan gælden få stor betydning, hvis kærligheden ender i skilsmisse.
Det følger af ægtefællelovens § 5, stk. 1, at ægtefællerne ved separation eller skilsmisse deler deres formuer lige (ægtefælleskifte). Ved opgørelsen af ægtefællernes formue tager man udgangspunkt i deres aktiver – dvs. de værdier, de er i besiddelse af (penge, biler, huse mv.) – fratrukket deres passiver (gæld). På den måde kan den ene ende med at skulle aflevere mere til den anden end vedkommende modtager, hvis den anden har en stor gæld.
Eksempel: A og B skal skilles. A har aktiver for 1.000.000 kr. og passiver for 200.000 kr. A formue udgør således i alt 800.000 kr. B har aktiver for 1.000.000 kr., men har en stor gæld på 900.000 kr. B har dermed alene en formue på i alt 100.000 kr. Efter ægtefællelovens § 5 skal A og B’s formuer deles lige. Det vil sige, at A skal aflevere 400.000 kr. til B, imens B alene skal aflevere 50.000 kr. til A (skævdeling).
Opret en ægtepagt
Selvom det først er ved skilsmisse eller separation, at problemet opstår, kan du allerede nu tage dine forholdsregler for at undgå en lignende situation.
Man kan næppe kalde det romantisk, at man allerede inden brylluppet eller i løbet af et velfungerende ægteskab skal tage emnet om skilsmisse og økonomi op, men det er om ikke andet nødvendigt, hvis man vil sikre sin formue. Helt konkret skal ægtefællerne overveje, om de ønsker at oprette en ægtepagt.
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din ægtefælle, som fastslår, hvem der ejer hvad. Aftalen sikrer, at du kan tage dine personlige værdier med dig videre, i det tilfælde I bliver skilt. Hvis I ikke ønsker at dele jeres formue ligeligt ved skilsmissen – og dermed undgå en skævdeling – skal I oprette en ægtepagt med særeje.
Konkret kan man i fællesskab oprette en ægtepagt, hvor man fx gør A’s eksisterende formue til særeje, hvis B går ind i ægteskabet med en tidligere gæld. Ved en skilsmisse bliver A’s særeje som angivet i ægtepagten nemlig holdt ude af regnestykket, og så vil B’s gæld ikke give en økonomisk skævhed for A.
Afslutningsvist
Hvis I har brug for hjælp til at få udarbejdet en ægtepagt, har spørgsmål om skilsmisse o.l. eller ønsker at drøfte en sag, kan I komme i kontakt med os pr. telefon +45 70 23 70 50, ved e-mail: info@bremeradvokater eller digitalt via vores hjemmeside
www.bremeradvokater.dk.
Af Christian Nordahl Örtegren
Dato: 22. februar 2024
