31-07-2023

Hvad er en ægtepagt?

Hvis du og din partner skal giftes eller allerede er blevet gift, har I muligvis talt om, hvordan jeres økonomi skal forvaltes.

Når man indgår et ægteskab i Danmark, får man automatisk formuefællesskab.

Formuefællesskabet (eller delingsformuen) omfatter alle aktiver, som I hver især ejer. Dette betyder både de aktiver I har erhvervet forud for og under ægteskabet. Det vil medføre, at I ved ægteskabets ophør, vil skulle dele jeres nettoformuer ligeligt imellem jer. Dette forudsætter dog, at jeres formuer er positive.

I nogle tilfælde ønsker man dog ikke at have formuefællesskab(delingsformue), og det er derfor muligt at fravige udgangspunktet om fællesformue ved at indgå en ægtepagt.

For at en ægtepagt er gyldig, skal en ægtepagt opfyldes visse betingelser og formkrav, og man kan derfor ikke bare indgå en ægtepagt mundtligt eller ved at lave en aftale på et stykke papir. En ægtepagt er først gyldig når følgende betingelser er opfyldt:

• Ægtepagter skal oprettes skriftligt og underskrives af parterne personligt[1],
• Ægtepagter skal tinglyses[2]

Særligt for ægtepagter om særeje gælder også et krav om specifikation[3], altså præcisering af, hvad ægtepagten drejer sig om.

En ægtepagt om særeje er en fravigelse af udgangspunktet om formuefællesskabet (delingsformue) i ægteskabet. Særeje giver ægtefællerne mulighed for at aftale et forhåndsafkald på en del af deres boslod i tilfælde af separation, skilsmisse og død. På denne måde bliver den del af ægtefællens formue, som er omfattet af særejet, upåvirket af ægteskabet.

Særejetyperne

I det følgende vil nogle af de væsentligste former for særeje[4] blive gennemgået. At man indgår en ægtepagt om særeje i ægteskabet, betyder ikke, at begge ægtefæller skal have særeje. Det er helt op til jer selv at bestemme om begge skal have særeje, eller om det kun er den ene ægtefælle.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje medfører, som navnet antyder, at skilsmissesærejet ved separation og skilsmisse er delefritaget, og således ikke omfattet af delingsformuen[5]. Skilsmissesærejet vil i tilfælde af den en ægtefælles død blive til delingsformue, og deles som normalt. Den længstlevende ægtefælle kan således med denne særejeform sidde i uskiftet bo med den afdødes skilsmissesæreje.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje medfører, at særejet er delefritaget både i tilfælde af separation og skilsmisse, og ved ægtefællens død[6].  Fuldstændigt særeje bygger oven på skilsmissesæreje, hvorfor det ikke er muligt at etablere særeje, som kun gælder ved pågældendes død, og ikke ved skilsmisse.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er den mest anvendte form for særeje, og er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, som kan gælde for en eller begge ægtefæller[7]. Med kombinationssæreje vil særejet være delefritaget i tilfælde af skilsmisse, men i tilfælde af død, vil den længstlevendes særeje blive til formuefællesskab, mens den længstlevendes særeje vil være fuldstændigt særeje og ikke indgå i formuefællesskabet. Dette vil betyde, at den længstlevende vil få mest muligt. Derudover er det også muligt for længstlevende at sidde i uskiftet bo.

Erhvervelsessæreje

Erhvervelsessæreje er en mulighed for at begrænse særejet til et tidspunkt eller en måde, hvorpå særejet er erhvervet[8]. En almindelig måde at anvende denne type særeje er at aftale, at alt ægtefællerne tager med ind i ægteskabet, skal være særeje, imens alt der erhvervs under ægteskabet skal være delingsformue.

Vores kommentar

Vi anbefaler altid, at ægtefæller overvejer, om det ikke vil være en god ide at indgå en ægtepagt og på denne måde sikre sig bedst muligt i tilfælde i af skilsmisse (og død).

Det kan dog være svært at finde ud af, hvilken type særeje, der vil passe til jeres behov, og vi vil derfor altid anbefale, at man får rådgivning og hjælp til at udarbejde en ægtepagt, som passer netop til jeres behov.

Hos Bremer Advokater står vi altid klar til at hjælpe, hvis man ønsker rådgivning i forbindelse med indgåelse af en ægtepagt.

Dato: 12.07.2023

Forfattere: Asger Søderberg og Anna Lundvig

  [1] Jf. ÆFL § 20

[2] Ibid.

[3] Kravet er ikke lovbestemt, men følger af lovens forarbejder samt udledning fra retspraksis.

[4] De særejeformer, som lovligt kan aftales, følger udtømmende af ÆFL § 12.

[5] Jf. ÆFL § 12, stk. 1, nr. 1

[6] Jf. ÆFL § 12. stk. 1, nr. 2

[7] Jf. ÆFL § 12. stk. 1, nr. 3

[8] Jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 2