Bremer Advokater
cross

INTERNATIONAL KOMPETENCE I SAMVÆRSSAGER

Hvis man har bosat sig i udlandet med sin ægtefælle og børn, skal man være særligt opmærksom på de danske familieretlige reglers anvendelsesområde i tilfælde af, at ægtefællerne går fra hinanden og den ene ægtefælle ønsker at starte en samværssag.

Skilsmisse og samvær på tværs af landegrænser

Hvis børnene er født og opvokset i udlandet med henholdsvis en udenlandsk og en dansk forælder, kan det i tilfælde af skilsmisse være svært at finde en samværsordning med børnene, som begge forældre er tilfredse med. Ved skilsmisse vil den danske forælder måske have et ønske og behov for at flytte tilbage til Danmark – sammen med parrets fælles børn. Hvis børnene er opvokset uden for Danmarks grænser, og ikke har nogen nærmere tilknytning til Danmark, vil den udenlandske forælder imidlertid ofte modsætte sig en sådan løsning. Dels idet barnets fødeland i den udenlandske forælders optik betragtes som barnets ”hjemland”, dels idet det vil være vanskeligt at have samvær med barnet.

Hvilket land har kompetence til at behandle en sag om samvær?

Hvis man som forælder ønsker at starte en samværssag, skal man forholde sig til, hvilket land der er kompetent til at behandle sagen. Hvis barnet er dansk statsborger, kan man fristes til at tro, at en sag om samvær altid kan behandles i Danmark. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det følger af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvilket land der har kompetence til at behandle sager om samvær og bopæl i sager af international karakter. I henhold til konventionen kan en sag om samvær kun behandles i det land, hvor barnet har bopæl. I internationale sager under Haagerkonferencen anvendes begrebet ”sædvanligt opholdssted”, men da dette begreb i praksis er overensstemmende med bopælsbegrebet i dansk ret, vil bopælsbegrebet for nemhedens skyld blive anvendt her.

Hvis barnet er født og opvokset i udlandet – og i øvrigt ikke har nogen tilknytning til Danmark – vil det ofte uden videre kunne lægges til grund, at barnet har bopæl i udlandet. Flytter barnet med forældrene fra en stat til en anden, kan der erhverves ny bopæl i dette land. Om dette sker, vil blandt andet afhænge af, om opholdet i den nye stat er permanent, da et barn godt kan have bopæl i et andet land end det, som det opholder sig i. Hvis opholdet er midlertidigt, eksempelvis i forbindelse med forældrenes udstationering, kan der lægges vægt på længden af opholdet samt barnets tilknytning til tidligere bopælsland. Barnets bopælsland afgøres dog altid ud fra de konkrete omstændigheder, hvor der blandt andet tages hensyn til:

  1. Barnets tilknytning til henholdsvis Danmark og det land det er vokset op i,
  2. Forældrenes tilknytning til Danmark i forbindelse hermed,
  3. Længden af barnets eventuelle midlertidige ophold i Danmark,
  4. Hensigten med barnets ophold i Danmark,
  5. Hvilket land barnets personlige ejendele befinder sig i,
  6. Hvilket lands myndigheder der må anses for bedst egnede til at indsamle oplysninger om barnet med henblik på at vurdere, hvad der vil være bedst for barnet i forhold til bopæl og samvær.
 

Ufødte børn anses for at have bopæl i Danmark, hvis moderen har bopæl i Danmark. Er dette tilfældet, er der kompetence til at indgå en aftale om forældremyndighed over det ufødte barn inden fødslen. I sager om forældremyndighed, bopæl og samvær af international karakter skal man derfor altid have barnets bopælsland for øje, idet dette er afgørende for, hvilket land der har kompetence til at behandle sagen.

--ooOoo--

Dato: 29.03.2022

Opdateret: 09.09.2022

Forfattere: Line Stecher og Asger Søderberg
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 






    .