Bremer Advokater
cross

16-06-2026

INTERNATIONALE SKILSMISSER OG TVISTER PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Når et ægtepar med tilknytning til flere lande går fra hinanden, opstår der ofte juridiske spørgsmål, som ikke findes i en almindelig dansk skilsmissesag. For internationale par kan det være afgørende både at få afklaret, hvilket land der skal behandle sagen, og hvilket lands regler der finder anvendelse.

Hos Bremer Advokater har vi indgående erfaring med internationale familie- og skilsmissesager, herunder tvister om jurisdiktion og lovvalg. Vi bistår løbende klienter, der står over for komplekse problemstillinger på tværs af landegrænser, hvor både danske og udenlandske regler kan få betydning for sagens udfald.

Hvilket land skal behandle sagen?

Et af de første spørgsmål i en international skilsmisse er, hvilket land der har kompetence til at behandle sagen. I nogle tilfælde kan begge ægtefæller have mulighed for at anlægge sag i forskellige lande, hvilket kan føre til parallelle retssager og tvister om jurisdiktion.

Bremer Advokater har for nylig repræsenteret en klient i en sag, hvor der var anlagt sag både i Danmark og i udlandet vedr. bodeling. Efter en tvist om jurisdiktionen lykkedes det at få fastslået, at bodelingssagen skulle behandles i Danmark, ligesom den parallelle sag i udlandet blev afvist.

Sagen illustrerer, hvor stor betydning spørgsmålet om jurisdiktion kan have. Valget af forum kan påvirke både sagens forløb, omkostninger, behandlingstid og i sidste ende resultatet af sagen.

Hvilket lands regler gælder?

Selvom en sag behandles i Danmark, er det ikke nødvendigvis danske regler, der skal anvendes. Spørgsmålet om lovvalg afhænger blandt andet af ægtefællernes nationalitet, bopæl, og eventuelle aftaler mellem parterne.

Lovvalget kan have afgørende betydning for blandt andet:

  • Deling af formue og aktiver
  • Pensionsrettigheder
  • Andre økonomiske forhold mellem ægtefællerne

Da reglerne kan variere betydeligt fra land til land, kan en korrekt vurdering af lovvalget få stor betydning for sagens økonomiske resultat.

Få den rette rådgivning fra starten

Internationale skilsmisse- og bodelingssager kræver ofte indgående kendskab til både danske og internationale regler. Det er vigtigt at man så tidligt som muligt får dannet sig et overblik og truffet de rigtige beslutninger, særligt når flere lande potentielt kan behandle sagen. Det kan få afgørende betydning for sagen.

Hos Bremer Advokater rådgiver vi om:

  • Hvilket land der har kompetence til at behandle sagen
  • Hvilket lands regler der finder anvendelse
  • Mulighederne for at anfægte eller afvise udenlandske retssager
  • Beskyttelse af klientens juridiske og økonomiske interesser på tværs af landegrænser

Når det er nødvendigt, samarbejder vi med udenlandske advokater og rådgivere for at sikre en effektiv og koordineret håndtering af sagen.

Erfaring med internationale familieretlige tvister

Internationale skilsmissesager er ofte komplekse og kræver specialiseret rådgivning. Hos Bremer Advokater har vi erfaring med at håndtere sager, hvor spørgsmålet om både jurisdiktion og lovvalg er afgørende for klientens retsstilling.

Står du over for en international skilsmisse eller en tvist om, hvilket land der skal behandle sagen, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af din situation.
Dato: 16.06.2026
Skrevet af: Anna Lundvig

07-07-2026

AFGØRELSE: INGEN PLIGT TIL AT BETALE ÆGTEFÆLLEBIDRAG EFTER 13 ÅRS ÆGTESKAB
Bremer Advokater har bistået en mand i en sag om ægtefællebidrag, hvor Familieretshuset fandt, at der ikke skulle fastsættes ægtefællebidrag. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klienten efter et 13 år langt ægteskab skulle betale ægtefællebidrag til sin tidligere ægtefælle. Parret …

11-07-2026

HVORFOR HANDLER BOLIGKØB OGSÅ OM SAMEJEOVERENSKOMST, ÆGTEPAGT OG TESTAMENTE?
Når danskerne køber bolig, bruger de ofte måneder på at finde den rigtige ejendom og de bedste lånevilkår. Til gengæld glemmer mange at tage stilling til, hvad der sker, hvis parforholdet ophører, eller hvis én af dem dør. Ifølge Bremer …

03-09-2021

SKILSMISSE – SÅDAN BEHANDLES DELINGEN AF DIN VIRKSOMHED
Ved skilsmisse er det udgangspunktet, at parterne skal dele halvdelen af deres positive nettoformue med hinanden – dette gælder også parternes virksomheder. Skilsmisse kan derfor få store økonomiske konsekvenser for særligt virksomhedsejeren, og ligedelingen kan ligeledes få afgørende betydning for …

22-11-2021

SKILSMISSE I DANMARK – HVORNÅR KAN DE DANSKE REGLER OM FORMUEDELINGEN ANVENDES?
Hvis ægtefællerne ikke boede i Danmark på tidspunktet for indgåelse af ægteskab, kan det være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder for ægtefællernes økonomiske forhold, i tilfælde af skilsmisse. Hvilke regler der gælder afhænger af ægtefællernes bopæl, statsborgerskab og …
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 





    .