Bremer Advokater
cross

08-11-2024

FÆLLESSKABET OG FLERTALLET BESTEMMER I ANDELSFORENINGERS DEMOKRATI

Fællesskabet er blevet populært på boligmarkedet, og ønsket om fællesskab, frihed og deleøkonomi er medvirkende til den stigende interesse for andelsboligen. Fællesskabet er nemlig kernen i andelstanken, og bygger på ideen om, at sammen kan vi mest.
Men det er ikke alle købere, der er klar over, at netop foreningen og fællesskabet er noget af det, man ikke kan vælge fra, når man sætter underskriften på købsaftalen for andelsboligen.
”Du bliver medlem af en andelsforening, hvilket ofte betyder et tættere fællesskab med de andre beboere, da alle er medejere og har en fælles interesse i ejendommens vedligeholdelse og udvikling. Men det kan også netop være det, der giver anledning til konflikter, for hvad nu hvis man ikke er enig i de beslutninger, der træffes? Som i andre demokratier, så bestemmer flertallet altså,” understreger Jacob J. Christensen, advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.
I Danmark er der cirka 200.000 andelsboliger, eller ca. 7% af alle boliger, og de adskiller sig på flere områder fra andre boligtyper. Andelsboligen er ofte billigere at anskaffe, og de månedlige udgifter er tilsvarende lave. Til gengæld ejer du ikke selve boligen, og ved salg skal prisen godkendes af andelsforeningen og må ikke overstige en bestemt maksimalpris, som er fastsat af foreningen.
Derudover skal man som køber være forberedt på merudgifter til en investering eller renovering, man måske ikke selv havde valgt. Man skal nemlig huske, at man køber sig ind i et fællesskab, hvor flertallets beslutninger måske ikke altid harmonerer med, hvad man selv ønsker.
”Opsætning af altaner, udskiftning af vinduer, nyt tag eller sanering af det fælles gårdmiljø er blandt de projekter, som ofte giver anledning til uenighed i andelsboligforening. Men hvis flertallet beslutter det, så bliver projektet som udgangspunkt gennemført, også selvom du som andelsboligejer ikke ønsker en ny altan eller nye vinduer,” siger Jacob J. Christensen.
Har du en andelslejlighed i kikkerten, kan du derfor med fordel undersøge, hvilke projekter der er blevet gennemført, og om der er nye i støbeskeen.
”Det betyder ikke, at der ikke kan komme beslutninger om investeringer, du som ny ejer er uenig i, men du har i hvert fald undersøgt, om der venter betragtelige merudgifter lige om hjørnet, som kan betyde, at du ikke vil købe,” siger han.

20-02-2024

ERSTATNING VED SELVBYG I ANDELSBOLIGER
Erstatning ved selvbyg i andelsboliger Andelsboliger er tit populære hos boligkøbere, fordi det kan være muligt at få meget bolig for pengene. En andelsbolig kan nemlig være et billigere alternativ til en ejerbolig, fordi købsprisen typisk er lavere. Modsat ejerboliger …

03-06-2025

FORÆLDREKØBSLEJLIGHEDER BLIVER TIL AKTIVE ERHVERVSVIRKSOMHEDER
Lovforslag behandles inden sommeren og giver forældre mulighed for at udskyde skat af overskuddet ved salg. Loven vil have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025. 27.400 forældre har købt en lejlighed til deres barn, typisk når barnet flytter hjemmefra, og …

17-01-2022

REFUSIONSOPGØRELSE
Hvad er en refusionsopgørelse? Der er mange ting at holde styr på under en bolighandel. Der er blandt refusionsopgørelsen, som du sikker har hørt om. Men hvad er en refusionsopgørelse for noget? Kort forklaret, så er refusionsopgørelsen en økonomisk opgørelse …

23-04-2024

OLIETANKE FORURENER STADIG – RISIKO FOR AT BOLIGKØBERE HÆNGER PÅ REGNINGEN
Ifølge Danmarks Statistik findes der cirka 200.000 olietanke i Danmark. Sker der et olieudslip, kan det blive en dyr affære, hvis olietanken og rørsystemet ikke lever op til de fastsatte regler og krav. I så fald skal køber selv betale for at få fjernet …
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 





    .