Bremer Advokater
cross

11-07-2026

HVORFOR HANDLER BOLIGKØB OGSÅ OM SAMEJEOVERENSKOMST, ÆGTEPAGT OG TESTAMENTE?

Når danskerne køber bolig, bruger de ofte måneder på at finde den rigtige ejendom og de bedste lånevilkår. Til gengæld glemmer mange at tage stilling til, hvad der sker, hvis parforholdet ophører, eller hvis én af dem dør.

Ifølge Bremer Advokater kan netop disse spørgsmål få langt større økonomiske konsekvenser end selve bolighandlen. “Et boligkøb handler ikke kun om mursten og finansiering. Det handler om at skabe tryghed for familien. Derfor bør boligkøbet også være tidspunktet, hvor man får styr på de aftaler, der beskytter begge parter – både mens de lever sammen og den dag, livet ændrer sig,” siger advokat og partner, Alexander May-Worre.
Hvem ejer egentlig boligen?
Mange ugifte par køber bolig sammen uden at have aftalt, hvordan værdierne skal fordeles. Det kan få store økonomiske konsekvenser. “Vi oplever ofte, at den ene part har lagt en væsentligt større udbetaling end den anden. Hvis det ikke bliver reguleret i en samejeoverenskomst, kan resultatet blive, at værdierne deles ligeligt, selv om parterne aldrig havde den hensigt. Den situation kan blive meget konfliktfyldt, hvis parret senere går fra hinanden,” siger Alexander May-Worre. En samejeoverenskomst kan blandt andet fastlægge:
  1. hvordan ejerandelene skal beregnes,
  2. hvordan den ekstra udbetaling skal beskyttes,
  3. hvordan udgifter og forbedringer fordeles,
  4. hvad der skal ske, hvis boligen skal sælges, eller den ene ønsker at overtage den.
Er parret gift, kan en ægtepagt være den rigtige løsning
Er køberne gift, er det ikke en samejeoverenskomst, men en ægtepagt med bestemmelse om særeje, der bør overvejes. “Det er en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk er økonomisk sikret. Hvis den ene ægtefælle bringer væsentligt større værdier ind i boligkøbet, kan en ægtepagt være afgørende for at skabe den løsning, som parret faktisk ønsker,” siger Alexander May-Worre.
Testamentet bliver ofte glemt
Boligkøbet er samtidig et oplagt tidspunkt at få taget stilling til testamentet. Det gælder både for ugifte samlevende og for ægtefæller. “Især sammenbragte familier med dine, mine og vores børn bør overveje et testamente. Mange bliver overraskede over, hvordan arven faktisk fordeles efter loven. Et testamente kan være afgørende for, at den længstlevende kan blive boende i boligen, og at familiens ønsker bliver respekteret,” siger Alexander May-Worre.

Hos Bremer Advokater gennemgås naturligvis købsaftalen, servitutter, lokalplaner, tilstandsrapport, elinstallationsrapport og ejerskifteforsikring. Men rådgivningen omfatter også en vurdering af de personlige og familieretlige forhold, som kan få afgørende betydning for parternes økonomi og ejerskab. Det kan eksempelvis være:
  1. behovet for en samejeoverenskomst
  2. behovet for en ægtepagt med særeje
  3. oprettelse eller ændring af testamente
  4. arveforhold ved sammenbragte familier
  5. sikring af den længstlevende ægtefælle eller samlever
  6. skattemæssige og økonomiske konsekvenser på længere sigt
“Hos Bremer Advokater sikre vi ikke alene at handlen bliver gennemført korrekt. Vi skal også stille de spørgsmål, som mange købere slet ikke ved, de bør stille. Vores opgave er at sikre hele familien – ikke kun handlen,” siger Alexander May-Worre.
Den største investering fortjener den bedste rådgivning
For de fleste danskere er boligen den største investering i livet. “Når man investerer flere millioner kroner, bør rådgivningen omfatte langt mere end de juridiske dokumenter i selve handlen. Hos Bremer Advokater ser vi på hele familiens situation. Det er her, vi kan gøre den største forskel for vores klienter,” afslutter advokat og partner Alexander May-Worre.

09-08-2022

HVORNÅR KAN MAN KØBE FAST EJENDOM I DANMARK?
  I langt de fleste ejendomshandler er der ikke anledning til at bekymre sig om, hvorvidt man som køber rent faktisk kan erhverve fast ejendom i Danmark, idet dette ikke er et problem, hvis man har boet i Danmark hele …

20-02-2024

ERSTATNING VED SELVBYG I ANDELSBOLIGER
Erstatning ved selvbyg i andelsboliger Andelsboliger er tit populære hos boligkøbere, fordi det kan være muligt at få meget bolig for pengene. En andelsbolig kan nemlig være et billigere alternativ til en ejerbolig, fordi købsprisen typisk er lavere. Modsat ejerboliger …

17-10-2021

HVAD INDEBÆRER HJEMFALDSPLIGT VED KØB AF FAST EJENDOM?
Ved køb af fast ejendom er det væsentligt at kende til, hvorvidt der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse. En hjemfaldspligt – også kaldet tilbagekøbsret – giver nemlig kommunen ret til at tilbagekøbe ejendommen efter en årrække. Hjemfaldspligten kan derfor have vidtrækkende …

20-11-2023

MANGLER VED ANDELSBOLIGER – OM FORHOLDSMÆSSIGT AFSLAG
Når man investerer i en andelsbolig, forventer man at få et hjem, der opfylder ens forventninger og lever op til de aftalte standarder. Desværre kan der opstå situationer, hvor køber opdager mangler ved den købte andelsbolig, og dette kan føre …
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 





    .