Bremer Advokater
cross

13-12-2023

BREMER NEWS: BREMER VINDER RETSSAG – FRIFUNDET I SAG OM KLONET BIL

Retten i Kolding har i dag afsagt dom i en sag, som BREMER Advokater har ført på vegne af vores klient, som er et større bilfirma, som importerer og eksporterer biler.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt vores klient havde solgt en klonet bil, og om der således forelå vanhjemmel, og om modparten havde ført bevis for at have lidt et tab.
Vanhjemmel betyder, at man ikke har ret til at råde over et aktiv, fordi man ikke ejer det.
 

Hvad er en klonet bil?

En bil har et identifikationsnummer, som kaldes et stelnummer. Et stelnummer kan sammenlignes med et CPR-nummer.
Hvis en bil er blevet klonet, betyder det, at bilens oprindelige stelnummer er blevet fjernet, og at bilen fremstår med en anden bils stelnummer, typisk fra samme mærke og model, og som udseendemæssig er næsten identiske. Bilen har dermed fået en ”falsk identitet”.
 

Kort om sagen:

I 2021 solgte vores klient en bil til en udenlandsk køber.
Efterfølgende blev en anden, næsten identisk, bil genstand for en sag i udlandet. Det viste sig, at denne bil var blevet klonet og derfor fremstod med et falsk stelnummer.
Den udenlandske køber rettede herefter henvendelse til vores klient, idet køberen mente, at vores klient havde solgt dem en klonet bil, og at det var denne bil, som var genstand for sagen i udlandet.
Spørgsmålet i sagen var derfor, om vores klient havde solgt en klonet bil, og om de som følge heraf var erstatningsansvarlige overfor den udenlandske køber.
Den udenlandske køber havde gjort gældende, at bilen var klonet på tidspunktet for købet, hvorfor der var tale om vanhjemmel, og at vores klient derfor var erstatningsansvarlig for det tab, som køberen havde lidt.
På vegne af vores klient gjorde vi modsat gældende, at køberen ikke havde ført bevis for, at bilen skulle være klonet på tidspunktet for købet, og at køberen heller ikke havde ført bevis for, at denne havde lidt et tab.
Vi gjorde samtidig gældende, at den bil, som var var genstand for sagen i udlandet, de facto ikke kunne være den samme bil, som den bil, som vores klient havde solgt, blandt andet fordi, at der var stor forskel på bilernes kilometertal.  
 

Dommen:

Retten i Kolding fandt det hverken bevist, at bilen var blevet klonet og heller ikke bevist at der var tale om vanhjemmel, eller at vores klient var erstatningsansvarlig.
Retten lagde i den forbindelse vægt på:
at      der var dokumenteret , at den solgte bil og den bil, som var blevet klonet, var forskellige,
at      der var forskel på kilometertallet, og at der ikke var tegn på kilometerfusk,
at      modparten havde haft rig mulighed for at gennemgå bilen, og at denne ikke havde haft indsigelser,
at      det var nemt konstaterbart, hvis kilometertallet ikke havde været korrekt,
at      der ikke var ført bevis for, at bilens registreringsattest var forfalsket,
at      modparten ikke havde dokumentet, at denne havde lidt et tab.
Vores klient blev på ovenstående baggrund frifundet, og vi er naturligvis meget glade på vores klients vegne for udfaldet af retssagen og ønsker denne stort tillykke.
Sagen blev ført af vores advokatfuldmægtig Anna Lundvig.  
 

BREMER Advokater:

Vi ser et stigende problem med klonede biler, hvorfor det er vigtigt at taget sine forholdsregler, når man køber og sælger biler.   Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 23 70 50 eller info@bremeradvokater.dk.
Dato: 12. december 2023
Forfatter: Anna Lundvig

05-07-2023

BREMER NEWS: CLONING OF CARS
  Cloning of cars is a growing problem in Denmark, and it has major consequences for those who come into possession of a cloned car. What is a cloned car? A car has an identification number called a vehicle registration …

23-04-2024

OLIETANKE FORURENER STADIG – RISIKO FOR AT BOLIGKØBERE HÆNGER PÅ REGNINGEN
Ifølge Danmarks Statistik findes der cirka 200.000 olietanke i Danmark. Sker der et olieudslip, kan det blive en dyr affære, hvis olietanken og rørsystemet ikke lever op til de fastsatte regler og krav. I så fald skal køber selv betale for at få fjernet …

20-11-2023

Mangler ved andelsboliger – om forholdsmæssigt afslag
Når man investerer i en andelsbolig, forventer man at få et hjem, der opfylder ens forventninger og lever op til de aftalte standarder. Desværre kan der opstå situationer, hvor køber opdager mangler ved den købte andelsbolig, og dette kan føre …

20-10-2022

BREMER NEWS: HØJESTERET ANERKENDER BESLAGLÆGGELSE AF LEASINGBILER I SAGER OM VANVIDSKØRSEL
Højesteret afsagde den 12. oktober 2022 kendelse i en sag, hvor en leaset bil var blevet beslaglagt i forbindelse med førerens vanvidskørsel. Højesteret fastslog, at der kunne ske beslaglæggelse af bilen på trods af, at føreren ikke ejede bilen. Den …
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 





    .