20-10-2022
Højesteret afsagde den 12. oktober 2022 kendelse i en sag, hvor en leaset bil var blevet beslaglagt i forbindelse med førerens vanvidskørsel. Højesteret fastslog, at der kunne ske beslaglæggelse af bilen på trods af, at føreren ikke ejede bilen.
Den nye lov om skærpet indsats mod vanvidskørsel der trådte i kraft i marts 2021, ses således for første gang bekræftet af Højesteret.
Kort om selve sagen:
I den konkrete sag blev en mand stoppet af politiet og herefter sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet han havde kørt 103 km i timen i en 50-kilometers zone. Politiet konfiskerede samtidig bilen.
Bilen var imidlertid ikke ejet af føreren, men leaset hos et leasingselskab.
Leasingselskabet indbragte herefter sagen for domstolene, hvor både Byretten og Landsretten fandt, at der var grundlag for at konfiskere bilen.
Sagen blev herefter anket til Højesteret, som skulle tage stilling til, om der var grundlag for at opretholde beslaglæggelsen.
Højesteret bedømte forholdet efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2 pkt., der foreskriver, at en bil kan konfiskeres i tilfælde af ”vanvidskørsel”, også selvom bilen ejes af en anden end føreren. Dette kan dog ikke ske, hvis det er uforholdsmæssigt indgribende, navnlig under hensyn til ejerens mulighed for at forudse at køretøjet ville blive anvendt på denne måde, samt ejerens mulighed for at sikre sig økonomisk i forbindelse med overdragelse til en anden person.
I den konkrete sag havde selskabet ikke godtgjort et økonomisk tab i forbindelse med konfiskationen, og føreren havde i øvrigt forklaret, at det ikke var umuligt for ham at betale erstatning svarende til bilens værdi til leasingselskabet.
Bilen havde en anslået værdi på 230.000,00 kr.
Højesteret udtalte ligeledes, at de danske regler om konfiskation hos tredjemand helt generelt ikke var i strid med EU-retten eller menneskehedskonventionen.
Højesteret fandt således, at der var grundlag for at opretholde beslaglæggelsen af bilen. Højesteret udtalte, at beslaglæggelsen kunne ske efter reglerne i retsplejeloven og færdselsloven. Højesteret lagde blandt andet vægt på, at føreren forklaring om, at det ikke var umuligt for ham at betale erstatning svarende til bilens værdi til leasingselskabet.
Højesterets afgørelse er som nævnt den første i denne type sag, og der venter yderligere 6 sager vedrørende beslaglæggelse af biler, som er blevet indbragt for Højesteret.
BREMERs kommentar:
Højesterets afgørelse illustrerer, at den nye lovgivning er forholdsvis indgribende for leasinggivere, der nu må se i øjnene, at leasede biler kan konfiskeres på baggrund af leasingtagers vanvidskørsel.
Det er derfor nødvendigt for leasinggivere at være omhyggelige i deres vurdering af leasingtagerne, idet leasinggivere umiddelbart ikke på forhånd kan sikre sig mod et økonomisk tab i tilfælde af førerens vanvidskørsel.
I tilfælde af, at en bil konfiskeres, som følge af førerens vanvidskørsel, er det vigtigt, at der hurtigst muligt bliver rejst et krav mod føreren for at fastslå, hvorvidt det er muligt eller ej for føreren at betale erstatning til leasinggiveren, idet Højesteret i deres afgørelse lagde stor vægt på dette.
Dato: 20. oktober 2022
Forfatter: Asger Søderberg og Anna Lundvig
