04-11-2022

Beboelse i sommerhus

  De fleste sommerhusejere er opmærksomme på, at beboelse i sommerhuset er underlagt visse begrænsninger. Det kan dog være svært at gennemskue hvornår og i hvor lang en periode, sommerhuset kan anvendes til beboelse. Vi giver i det følgende et overblik over reglerne, herunder i hvilke tilfælde man som sommerhusejer har en videre mulighed for at anvende sommerhuset til beboelse.

Fri anvendelse af sommerhuset i begrænset periode

Det følger af planlovens § 40, stk. 1, at et sommerhus frit må bebos i perioden 1. marts til 31. oktober. I den resterende tid, må sommerhuset kun anvendes i såkaldte ”kortvarige ferieophold”.  Et kortvarigt ferieophold kan eksempelvis være et weekend-ophold i sommerhuset. Disse ophold må enkeltvis være op til ca. 4 uger i varighed. Samlet set må opholdene udgøre halvdelen af vinterperioden, som løber fra den 1. november til den 29. februar. Den frie anvendelse kan således opstilles på følgende måde:

1. Fri og ubegrænset benyttelse i periode 1. marts til 31. oktober, i alt 34 uger.
2. Kortvarige ferieophold i perioden 1. november til 29. februar, enkeltvis op til 4 uger, i alt op til 9 uger.
3. Alt i alt: Sommerhuset kan benyttes op til 43 uger om året.

Årsagen til de begrænsede muligheder for ophold i sommerhuse er blandt andet begrundet i bygningstekniske og planlægningsmæssige hensyn i henhold til servicefaciliteterne i området[1], samt bevarelsen af sommerhusområderne som rekreative arealer.

Udvidelse af retten til at anvende sommerhuset

I nogle tilfælde kan man have ret til at benytte en bolig i et sommerhusområde som helårsbolig, hvis sommerhuset og ejeren opfylder visse betingelser. Først og fremmest skal sommerhuset leve op til de samme krav, som der stilles til boliger, der er egnet til helårsbolig. Dette betyder eksempelvis, at sommerhuset ikke må være så sundheds- eller brandfarligt, at kommunalbestyrelsen vil kunne nedlægge forbud mod, at huset anvendes til beboelse. Kommunen kan eksempelvis kræve, at husets isolering forbedres inden permanent indflytning.

Det bemærkes, at kravene til helårsboliger er væsentligt strengere end de krav, som stilles til sommerhuse. Er disse krav opfyldt, kan sommerhuset anvendes som helårsbolig i nedenstående tre tilfælde.

1) Området er blevet omdannet til sommerhusområde

Det er ikke usædvanligt, at et område med helårsboliger omdannes til sommerhusområde. En sådan lokalpolitisk beslutning skal naturligvis ikke medføre, at man som husejer må se sig nødsaget til at fraflytte. Af samme årsag kan man derfor som ejer fortsat anvende ejendommen (nu sommerhuset) til helårsbeboelse, hvis ejendommen tjente til helårsbeboelse forud for, at området blev omlagt til sommerhusområde[2]. Retten til at kunne anvende ejendommen (sommerhuset) til helårsbeboelse kan dog bortfalde, hvis retten til at fortsætte med at anvende sommerhuset til helårsbeboelse ikke bliver udnyttet i 3 på hinanden følgende år[3].

2) Dispensation

Som ejer af et sommerhus har man mulighed for at søge dispensation til at kunne anvende sommerhuset til helårsbeboelse.[4] Der er tale om en personlig dispensation til ejeren, og en eventuel ret til at kunne anvende sommerhuset til helårsbeboelse medfølger således ikke ved salg[5]. Dispensation, som kun gives i særlige tilfælde, er i praksis blevet givet til følgende grupper:

1. Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og hoteller, restauranter og virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål, når det har været nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift.
2. Personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at denne lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse.
3. Personer med alvorlig sygdom og invaliditet, hvor en rimelig tilværelse kun har kunnet opnås i sommerhuset. Helbredsmæssige årsager i øvrigt har normalt ikke bevirket, at der er givet dispensation.[6]

3) Pensionister

Pensionister kan anvende deres sommerhus som helårsbolig, såfremt de har ejet sommerhuset i minimum 1 år. I planloven er en pensionist en person, der falder ind under følgende grupper:

1. En person der har ret til folkepension,
2. En person der har ret til førtidspension,
3. En person der modtager efterløn,
4. En person der modtager flexydelse
5. En person på 60 år eller over, der oppebærer pension.[7]

Det er ikke alene pensionisten, der kan benytte sommerhuset til helårsbeboelse. Denne ret tilfalder også pensionistens ægtefælle, samlever og nært beslægtede. Denne ret tilfalder disse personer, i tilfælde af pensionistens død. I sidste ende kan retten også tilfalde en person, som havde fælles husstand med pensionisten, hvis der ikke findes nogen ægtefælle, samlever eller nært beslægtede til pensionisten. Denne ret bortfalder dog ved den efterladtes flytning fra ejendommen.[8]

--oo0oo--

[1] Träff, Finn, Køb og salg af fast ejendom, 2011, s. 66

[2] Jf. planloven § 40, stk. 1

[3] Jf. planloven § 56, stk. 4

[4] Jf. planloven § 40, stk. 2, 1. pkt.

[5] Jf. planloven § 40, stk. 2, 2. pkt.

[6] Vejledning til planloven, VEJ 1996-187 afsn. VIII.C.2

[7] Jf. planloven § 41, stk. 2, nr. 1-5

[8] Jf. planloven § 41, stk. 5

Dato: 04.11.2022

Forfattere: Asger Søderberg og Line Stecher