Bremer Advokater
cross

16-06-2026

INTERNATIONALE SKILSMISSER OG TVISTER PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Når et ægtepar med tilknytning til flere lande går fra hinanden, opstår der ofte juridiske spørgsmål, som ikke findes i en almindelig dansk skilsmissesag. For internationale par kan det være afgørende både at få afklaret, hvilket land der skal behandle sagen, og hvilket lands regler der finder anvendelse.

Hos Bremer Advokater har vi indgående erfaring med internationale familie- og skilsmissesager, herunder tvister om jurisdiktion og lovvalg. Vi bistår løbende klienter, der står over for komplekse problemstillinger på tværs af landegrænser, hvor både danske og udenlandske regler kan få betydning for sagens udfald.

Hvilket land skal behandle sagen?

Et af de første spørgsmål i en international skilsmisse er, hvilket land der har kompetence til at behandle sagen. I nogle tilfælde kan begge ægtefæller have mulighed for at anlægge sag i forskellige lande, hvilket kan føre til parallelle retssager og tvister om jurisdiktion.

Bremer Advokater har for nylig repræsenteret en klient i en sag, hvor der var anlagt sag både i Danmark og i udlandet vedr. bodeling. Efter en tvist om jurisdiktionen lykkedes det at få fastslået, at bodelingssagen skulle behandles i Danmark, ligesom den parallelle sag i udlandet blev afvist.

Sagen illustrerer, hvor stor betydning spørgsmålet om jurisdiktion kan have. Valget af forum kan påvirke både sagens forløb, omkostninger, behandlingstid og i sidste ende resultatet af sagen.

Hvilket lands regler gælder?

Selvom en sag behandles i Danmark, er det ikke nødvendigvis danske regler, der skal anvendes. Spørgsmålet om lovvalg afhænger blandt andet af ægtefællernes nationalitet, bopæl, og eventuelle aftaler mellem parterne.

Lovvalget kan have afgørende betydning for blandt andet:

  • Deling af formue og aktiver
  • Pensionsrettigheder
  • Andre økonomiske forhold mellem ægtefællerne

Da reglerne kan variere betydeligt fra land til land, kan en korrekt vurdering af lovvalget få stor betydning for sagens økonomiske resultat.

Få den rette rådgivning fra starten

Internationale skilsmisse- og bodelingssager kræver ofte indgående kendskab til både danske og internationale regler. Det er vigtigt at man så tidligt som muligt får dannet sig et overblik og truffet de rigtige beslutninger, særligt når flere lande potentielt kan behandle sagen. Det kan få afgørende betydning for sagen.

Hos Bremer Advokater rådgiver vi om:

  • Hvilket land der har kompetence til at behandle sagen
  • Hvilket lands regler der finder anvendelse
  • Mulighederne for at anfægte eller afvise udenlandske retssager
  • Beskyttelse af klientens juridiske og økonomiske interesser på tværs af landegrænser

Når det er nødvendigt, samarbejder vi med udenlandske advokater og rådgivere for at sikre en effektiv og koordineret håndtering af sagen.

Erfaring med internationale familieretlige tvister

Internationale skilsmissesager er ofte komplekse og kræver specialiseret rådgivning. Hos Bremer Advokater har vi erfaring med at håndtere sager, hvor spørgsmålet om både jurisdiktion og lovvalg er afgørende for klientens retsstilling.

Står du over for en international skilsmisse eller en tvist om, hvilket land der skal behandle sagen, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af din situation.
Dato: 16.06.2026
Skrevet af: Anna Lundvig

29-03-2022

INTERNATIONAL KOMPETENCE I SAMVÆRSSAGER
Hvis man har bosat sig i udlandet med sin ægtefælle og børn, skal man være særligt opmærksom på de danske familieretlige reglers anvendelsesområde i tilfælde af, at ægtefællerne går fra hinanden og den ene ægtefælle ønsker at starte en samværssag. …

21-10-2021

INTERNATIONALT ÆGTESKAB – HVORNÅR KAN MAN ANSØGE OM SKILSMISSE I DANMARK?
I internationale ægteskaber er det vigtigt at holde sig for øje, hvor man skal og kan indsende en anmodning om skilsmisse, såfremt ægtefællerne ønsker at ophæve ægteskabet. Det er eksempelvis tale om et internationalt ægteskab, hvis ægtefællerne har indgået ægteskab …

02-09-2026

KAN DU BLIVE SKILT I DANMARK? REGLER FOR INTERNATIONALE PAR
Hvis du er gift med en person fra et andet land og ønsker at blive skilt, overvejer du måske, om du kan søge om skilsmisse i Danmark. Svaret afhænger af din tilknytning til Danmark, herunder hvor du og din ægtefælle …

07-12-2021

PENGEGAVER – HVOR MEGET MÅ DU GIVE?
Der findes 3 former for gaver: Gaver som er skatte- og afgiftsfri Gaver som indkomstbeskattes Gaver som pålægges gaveafgift   Når du giver såkaldte ”lejlighedsgaver” af mindre værdi i forbindelse med fødselsdage, bryllupper og lignende, skal der ikke betales gaveafgift …
     

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.

 





    .