02-05-2021
I 2010 valgte Fredensborg Kommune at træffe beslutning om ekspropriation af en del af vores klients liebhaverhesteejendom beliggende på Lågegyde i Kokkedal med tilslutning til Strandvejen i Nordsjælland. Som led i ekspropriationen skulle en del af ejendommen inddrages til brug for anlægning af vejen, som derved ville blive forskudt ind på ejendommen, hvormed ejendommens indgangsparti og forhave ville blive fjernet, ligesom ejendommens 3 mere end 100 år gamle lindetræer ville blive fældet.
Under sagen blev det fra vores klients side gjort gældende, at ekspropriationen var ugyldig, da den dels var i strid med proportionalitetsprincippet og dels var trafiksikkerhedsmæssig uforsvarlig. Hertil blev det anført, at projektet kunne gennemføres på en anden måde, som tillige var billigere.
Vejdirektoratet stadfæstede kommunens ekspropriationsbeslutning.
Vores klient indbragte i 2014 sagen for Retten i Helsingør. Under retssagen blev de samme synspunkter gjort gældende som ved behandlingen i kommunen og Vejdirektoratet. For at kunne dokumentere de trafiksikkerhedsmæssige problemer med projekteret samt føre bevis for mulighederne for at lave en alternativ, bedre og billigere løsning gennemførte vores klient et omfattende syn og skøn med tre forskellige skønsmænd, hvoraf den ene var uddannet trafiksikkerhedsrevisor.
Syn og skønnet dokumenterede, at den af kommunen planlagte dobbeltrettede cykelsti var trafiksikkerhedsmæssig uforsvarligt, idet den blandt andet ville medføre fare for de bløde trafikanter (cyklister og fodgængere), da biler fra de omkringliggende parceller ville skulle bakke ud på cykelstien og samtidig have dårlige oversigtsforhold.
Som led i hovedforhandlingen besigtigede retten ejendommen. Retten fandt det bevist, at ekspropriationsbeslutningen var i strid med proportionalitetsprincippet. Retten var enig med skønsmanden i, at det var muligt at tilgodese ekspropriationsformålet bedre og billigere ved helt at undlade ekspropriation eller ved et mindre indgribende ekspropriationsindgreb end det, som kommunen havde foretaget, og som Vejdirektoratet havde godkendt. Ekspropriationen blev således tilsidesat som ugyldig, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har valgt ikke at anke dommen.
Dommen er opsigtsvækkende. Den viser, at det offentlige skal overholde princippet om, at ekspropriation af borgeres ejendomme skal være saglig og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig. Dommen er også et meget klart udtryk for, at behandlingen af sager i det offentlige regi ikke altid bliver belyst tilstrækkeligt (af det offentlige), uanset at borgeren fremfører relevante synspunkter til støtte for sin sag.
Desværre er konklusionen, at borgerne til tider må udvise skepsis over det offentliges sagsbehandling, som ikke uden videre må antages for at være korrekt. Brug af rådgivere under hele den omkring ca. år 10 lange kamp både før og under retssagen var afgørende for udfaldet af sagen, hvilket tillige er bemærkelsesværdigt og noget bekymrende.
Dato: 02.05.2021
Forfatter: Alexander May-Worre