04-06-2021
Folketinget har i går, den 3. juni 2021, vedtaget et nyt lovforslag med ændringer til købeloven, hvorefter de særlige regler om forbrugerkøb ikke længere skal omfatte handel med heste.
Lovændringen er sket i forbindelse med gennemførelsen af EU-direktivet 2019/771/EU (varedirektivet), som har til formål at styrke forbrugerkøberens retsstilling. EU-direktivet har dog også gjort det muligt for medlemsstaterne at fritage handel med heste fra den i direktivet skærpede forbrugerbeskyttelse, hvilket tilfældet som nævnt er blevet med den nye lovændring.
Fra 1. januar 2022 er handel med heste således ikke længere omfattet af købelovens forbrugerkøbsregler, hvilket betyder, at det alene er de almindelige køberetlige regler for civil- og handelskøb, der kommer til at gælde i hestehandler.
Hidtil – og frem til 1. januar 2022 - har det været forskellige regler, der galt i hestehandler mellem private (civilkøb) og i hestehandler mellem private og erhvervsdrivende (forbrugerkøb). Det afgørende for, hvilket regler købet blev omfattet af, har dog ikke været, hvem den egentlige sælger var, men hvordan man som køber ”opfattede” købet. Havde sælger således brugt en erhvervsdrivende (f.eks. en berider eller salgsstald) som formidler af købet, blev salget omfattet af forbrugerkøbsreglerne, uanset om sælgeren solgte hesten som privatperson. Særligt dette har for mange hesteejere været uklart og givet anledning til diskussion i praksis.
Et af de områder, hvor forbrugerkøbsreglerne har størst betydning, er i forbindelse med købers konstatering af skjulte mangler ved hesten. De almindelige regler i købeloven bestemmer, at man som køber har bevisbyrden for, at hesten lider af mangler, og at disse var til stede på købstidspunktet.
Er købet imidlertid omfattet af forbrugerkøbsreglerne, og er manglen konstateret indenfor de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at mangel også var til stede på købstidspunktet – den såkaldte ”formodningsregel”. Sælgers skal altså kunne bevise, at hesten ikke led af en mangel på dette tidspunkt, hvilket kan være en svær bevisbyrde at løfte. Særligt denne regel om omvendt bevisbyrde har haft stor betydning for udfaldet af tvister omkring mangler ved heste. Reglen, som findes i Købelovens § 77 a, stk. 3, er beskyttelsespræceptiv, hvilket betyder, at den ikke kan fraviges til skade for køberen – heller ikke ved at indgå aftale herom i en købekontrakt.
Udover formodningsreglen medfører forbrugerkøbsreglerne også en udvidet reklamationsperiode på 2 år. Det er således muligt for køberen at reklamere over mangler ved hesten i op til 2 år, hvilken regel heller ikke kan fraviges til skade for forbrugeren – modsat hvis det var tale om civilkøb, hvor parterne har mulighed for at lave en særlig aftale, f.eks. at hesten er ”købt som beset”.
Fra 1. januar 2022 er handel med heste ikke længere omfattet af købelovens forbrugerkøbsregler. Bevisbyrden for, at hesten lider af en mangel, og at denne kan tilbagedateres til købstidspunktet, vil derfor fremadrettet ligge hos køber i alle køb – uanset om sælger er erhvervsdrivende eller privat. Derudover åbner lovændringen også op for, at der er større spillerum for, hvad erhvervsdrivende kan aftale med en privat køber i købekontrakten - ikke kun i forhold til reklamation, men også i forhold til købers undersøgelsespligt. Dette er også en ændring i forhold til den nuværende retstilstand, hvor køberen i forbrugerkøb ikke kan pålægges at undersøge hesten forud for købet.
Vi anbefaler fortsat, at man som køber lader hesten gennemgå en grundig dyrlægeundersøgelse i forbindelse med handlen, og at parterne får udformet en fyldestgørende købekontrakt. Dette er medvirkende til både at undgå tvister omkring hesten tilstand og skabe klarhed i forbindelse med en eventuel efterfølgende tvist.
Dato: 04.06.2021
Forfatter: Kristina Karstensen
Don’t hesitate to contact us, if you have questions or wish to discuss a case. You can get in touch with us, by phone or digitally by filling out the form here on the page.