01-04-2020
Med indførslen af det nye familieretlige system den 1. april 2019 blev Statsforvaltningen, som tidligere varetog familieretlige forhold, erstattet af Familieretshuset. Samtidig med de strukturelle ændringer blev der tilføjet nye materielle regler om behandling af de familieretlige sager. Det nye system og de nye regler har sammen til formål, at tage hensyn til børnene i forbindelse med forældrenes skilsmisse.
Vi giver her et overblik over det nye system og de nye regler her efter indførslen af systemet for et år siden.
Skal du skilles eller ønsker du at starte en sag om eksempelvis forældremyndighed, bopæl eller samvær, så er det Familieretshuset, som i dag behandler din sag. Når Familieretshuset modtager din sag, bliver den screenet og visiteret til behandling i et af de tre behandlingsspor[1]; det grønne, det gule eller det røde.
Det grønne spor omfatter de enkle sager, herunder eksempelvis en aftale om fælles forældremyndighed eller enighed om ægtefællebidrag. Din sag visiteres til det gule spor, hvis der er behov for hjælp i form af rådgivning til at dæmpe en konflikt. I disse sager er afgørelsen typisk indgribende over for dine børn, hvilket er tilfældet i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Hvis din sag er meget kompleks, visiteres den til det røde spor, og sagen skal herefter afgøres ved domstolene i Familieretten. I disse sager er der typisk tale om utilstrækkelig omsorg for barnet, vold eller et meget højt konfliktniveau.
Familieretten er en del af det nye system og ligger i byretterne. Hvis din sag behandles i Familieretten, er det en dommer som træffer afgørelse. Familieretten fungerer også som ankeinstans, hvis du ønsker at anke en afgørelse fra Familieretshuset.
Familieretten træffer afgørelse, hvis din sag er visiteret hertil (rød sag). Derudover anvendes Familieretten i sager, hvor det ikke har været muligt at finde en løsning i Familieretshuset (gul sag). Såfremt der mellem parterne er truffet afgørelse i Familieretshuset, men parterne ikke efterlever denne afgørelse, har Familieretten kompetence til at pålægge tvangsbøder. I sager om samvær har Familieretten ligeledes mulighed for at frihedsberøve den forælder, som ikke udleverer barnet.
I ægteskabslovens § 42 a[2], er der indført en ny regel om en såkaldt refleksionsperiode. Reglen gælder for dig og din ægtefælle, hvis I har fælles børn under 18 år, og ønsker skilsmisse. For jer gælder det, at I ikke kan opnå skilsmisse med det samme, men først efter udløbet af en 3 måneders refleksionsperiode.
I refleksionsperioden bliver du og din ægtefælle tilbudt konfliktmægling og rådgivningssamtaler. Sideløbende med dette tilbud skal I gennemføre et obligatorisk digitalt forløb kaldet SES (Samarbejde Efter Skilsmisse – For Børnenes Skyld). SES gennemføres med henblik på at opnå læren om jeres børns reaktioner i forbindelse med skilsmissen.
Der gælder ikke nogen refleksionsperiode hvis årsagen til skilsmisse er vold, seksuelle overgreb, utroskab, bigami, børnebortførelse eller 2 års adskillelse på grund af uoverensstemmelser.
Beslutter du og barnets anden forælder at gå hvert til sit, pålægges I at dele barnets bopæl i en overgangsperiode på 3 måneder fra tidspunktet fra jeres samlivsophævelse[3]. Reglen gælder, hvad enter I har været gift eller levet som ugifte samlevende, men forudsætter at I har fælles forældremyndighed. Denne regel medfører, at I ikke kan starte en bopælssag i Familieretshuset i de første 3 måneder. I har dog fortsat mulighed for at starte en samværssag[4].
Loven indeholder undtagelser til udgangspunktet om delt bopæl de første 3 måneder. For det første gælder reglen ikke, hvis I er enige om barnets bopæl. Reglen gælder for det andet ikke, hvis I begge flytter fra det fælles hjem, hvor barnet har folkeregisteradresse. Reglen gælder desuden ikke, hvis hensyn til barnet taler imod, eksempelvis ved bekymring om vold eller seksuelle krænkelser.
En anden ny regel giver mulighed for, at I som forældre, med fælles forældremyndighed over jeres barn, kan aftale at dele bopælen imellem jer[5]. En sådan aftale kræver enighed mellem jer som forældre, og hverken Familieretshuset eller Familieretten kan træffe afgørelse herom.
En aftale om delt bopæl medfører, at I som forældre skal være enige om både væsentlige beslutninger om barnets forhold og overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder eksempelvis valg af daginstitution.
Jeres aftale om delt bopæl kan registreres i CPR med hjælp fra Familieretshuset, men en sådan registrering har alene betydning for forholdet mellem jer som forældre. Jeres barn får således ikke to bopæle i CPR-lovens forstand.
Med de nye regler er der blevet oprettet en særlig Børneenhed i Familieretshuset. Formålet med oprettelsen heraf er, at der i højere grad skal tages hånd om barnet, og at barnet så tidligt og så skønsomt som muligt skal inddrages.
I gule og røde sager tildeles barnet en børnesagkyndig kontaktperson, som fast følger barnet gennem sagen i Familieretshuset og under en eventuel senere retssag. Dette sikrer, at barnet altid har en voksen som det kan søge støtte hos og spørge til råds.
[1] Se §§ 5-7 i Lov om Familieretshuset; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209687v
[2] Ægteskabslovens § 42 a; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209754
[3] Forældreansvarslovens § 17, stk. 3; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209794
[4] Se regulering af samvær i forældreansvarslovens § 19; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209794
[5] Forældreansvarslovens § 18 a; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209794
Dato: 1.04.2020
Forfatter: Alexander May-Worre og Line Stecher
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.