03-09-2021
Ved skilsmisse er det udgangspunktet, at parterne skal dele halvdelen af deres positive nettoformue med hinanden – dette gælder også parternes virksomheder. Skilsmisse kan derfor få store økonomiske konsekvenser for særligt virksomhedsejeren, og ligedelingen kan ligeledes få afgørende betydning for virksomhedens fortsatte eksistens.
De danske ægteskabsregler medfører, at man automatisk får delingsformue ved indgåelse af ægteskab. Dette betyder, at parterne i tilfælde af ægteskabets ophør skal dele deres formuer ligeligt med hinanden. Man har dog mulighed for at oprette en ægtepagt om særeje, såfremt man ikke ønsker denne ligedeling i tilfælde af skilsmisse. Dette vil i langt de fleste tilfælde lette bodelingsprocessen, da der dermed ikke vil være grundlag for at diskutere virksomhedens værdiansættelse, som ofte er et stridspunkt mellem parterne.
Den ægtefælle som ejer virksomheden skal tidligt i bodelingsprocessen beslutte, om vedkommende ønsker at udtage virksomheden – det vil sige at overtage aktivet. Det første spørgsmål som rejser sig i den forbindelse, er typisk hvilken værdi virksomheden har, idet værdien vil indgå i fællesdelingen, hvormed ejerægtefællen ved bodelingen skal betale et beløb til den anden ægtefælle svarende til halvdelen af virksomhedens værdi, såfremt virksomheden udtages. Stillingtagen til spørgsmålet om udtagelse kræver således, at virksomheden bliver vurderet, såfremt parterne ikke kan opnå enighed om virksomhedens værdi. Parterne skal være enige om principperne for vurderingen. Det er dog det altovervejende udgangspunkt, at vurderingen sker på baggrund af virksomhedens salgsværdi til tredjemand i kontant handel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at virksomhedens værdi skal optages med den værdi som den vurderes at have ved bodelingens afslutning, eller på tidspunktet for udtagelse af virksomheden, og altså ikke værdien på ophørsdagen. Dette følger af ægtefællelovens § 28.
Flere forskellige forhold kan medføre, at ejerægtefællen skifter mening om, hvorvidt vedkommende ønsker at udtage virksomheden. Man kunne eksempelvis forestille sig, at parten på et senere tidspunkt i bodelingen fik bankens godkendelse til at udtage virksomheden (som ikke tidligere kunne opnås). Det kan også vise sig vanskeligt at sælge virksomheden til den vurderede salgspris, hvorfor det kan være nødvendigt at fastsætte en lavere salgspris, hvilket imidlertid kan give ejerægtefællen økonomisk mulighed for selv at udtage virksomheden. Ofte vil parterne have modsatrettede interesser i hvornår virksomhedens værdi opgøres, og den ene part kan derfor have en interesse i at trække tiden for beslutningen om udtagelse. En sådan form for spekulation gennem længere tid, med henblik på at se om virksomheden falder eller stiger i værdi, er dog ikke mulig. Dette vil være i strid med ægtefællelovens formål, hvorefter parterne på et tidligt tidspunkt skal beslutte, hvorvidt de ønsker at udtage de aktiver, som der kan opnås enighed om.
Bodeling omfatter ofte mange aktiver, og det kan derfor være vanskeligt for ejerægtefællen på et tidligt tidspunkt at vurdere, hvorvidt vedkommende ønsker at udtage virksomheden. Der er ofte tale om et økonomisk spørgsmål, som først og fremmest kræver et overblik over boets samlede aktiver og passiver. Vi bistår derfor altid vores klienter med at lave et skøn over boopgørelses resultat, således at der kan skabes et overblik over, hvilket beløb klienten kan forvente at skulle betale til den anden part, herunder også hvis bestemte aktiver udtages. På den måde bistår vi vores klienter med trygt at kunne vurdere, om de ønsker at udtage virksomheden.
Dato: 03.09.2021
Forfatter: Line Stecher og Alexander May-Worre