Bremer Advokater er et mindre, moderne og fremadsøgende advokatfirma med kontor beliggende i det centrale København. Vi sigter altid på at udvikle kontoret, hvilket de sidste år har medført en løbende og konstant forøgelse af medarbejderstaben og af sagstilgangen.
Vi er medlem af og sidder i bestyrelsen i flere advokatforeninger og er dansk medlemskontor i et internationalt advokatnetværk.
Vores klientbase består af både private og erhvervskunder, og vi tilbyder juridisk rådgivning indenfor flere forskellige retsområder, herunder er vi særligt specialiserede indenfor fast ejendom, familieret, retssager og inkasso.
Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet advokat eller har nogle års erfaring eller er en erfaren jurist. Det vil være fint, hvis du har interesse indenfor vores specialeområder, men du må også meget gerne bidrage med nye kompetenceområder til virksomheden.
Vi har ordentlighed, faglighed og grundighed som nogle vores kerneværdier, hvorfor det er afgørende, at du kan efterleve disse og kan påtage dig selvstændigt ansvar for kontorets sager – naturligvis med mulighed for sparring med kontorets øvrige ansatte.
Du skal ligeledes være forretningsminded og have lyst til aktivt at deltage i videreudviklingen af kontoret.
For os er vores gode klientrelationer altafgørende, og du skal derfor være imødekommende af natur og have gode kommunikative evner.
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår med pensions- og sundhedsforsikring som en del af lønpakken, samt et uformelt arbejdsmiljø med fleksibilitet, herunder med mulighed for hjemmearbejde i rimeligt omfang, så arbejdslivet bedst muligt kan tilpasses familielivet. Det er vigtigt.
Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt og kan tilpasses den konkrete kandidat.
Vi er som advokatfirma glade for at kunne tilbyde et sundt og givende arbejdsklima både i og efter kontortid, og vi arbejder til fulde efter at leve op til en af vores kerneværdier – at glade kollegaer er en forudsætning for en god arbejdsplads og for at drive en virksomhed med succes.
Vi holder løbende samtaler og imødeser derfor din ansøgning snarest mulig.
Ansøgning og CV samt øvrige spørgsmål til stillingen kan rettes til advokat Alexander May-Worre på aw@bremeradvokater.dk, tlf. 26 37 33 66.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.