Bremer Advokater
cross

BREMER ADVOKATER SØGER TO STUDERENDE TIL INKASSO

Vores inkassoafdeling har travlt, og vi søger derfor to studerende til ansættelse snarest muligt, gerne til den 1. november 2020.

Om jobbet

Vi behandler inkassosager for flere af vores erhvervsklienter og som følge af en forøget sagstilgang, har vi behov for flere kollegaer, som kan bidrage til behandling af kontorets sager. En stor del af vores inkassoklienter kommer fra bil- og transportbranchen.

Udover inkassosager skal du som studentermedhjælper også hjælpe med at varetage opgaver i vores reception.

Vi forestiller os, at du som studentermedhjælper har mulighed for at arbejde to dage om ugen, ca. 15 timer.

Arbejdsopgaver

Jobbet vil indebære varetagelse af stort set alle aspekter af inkassosprocessen, herunde

Udarbejdelse af påkravsskrivelser, fogedbegæringer og betalingspåkrav

Deltagelse i telefoniske retsmøder

Forhandling af forlig og afdragsordninger

Tæt kontakt til debitorer og klienter

Jobbet vil derudover indebære, at du hjælper med opgaver i receptionen, herunder

Telefonisk kontakt med nye klienter

Mødeopdækning

Klargøring af frokost

Praktiske opgaver, herunder udarbejdelse af materialesamlinger og ekstrakter.

Din profil

Vi forestiller os, at du læser jura på 3. år eller på starten af overbygningen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med inkasso. Alternativt vil vi sørge for en grundig oplæring, så du hurtigt kan sagsbehandle sagerne selvstændigt.

Om os

Vi er et advokatkontor beliggende centralt i et eksklusivt lejemål på Strøget ved Magasins Torv. Vi beskæftiger os primært med sager inden for fast ejendom, retssager, familieret og inkasso. Vi går op i at være sociale og kombinerer en dedikeret arbejdsindsats med en afslappet omgangstone og sætter stor pris på gode kollegiale relationer. Vi tror på, at et godt sammenhold og teamwork er en forudsætning for enhver god arbejdsplads.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en motiveret ansøgning, CV, karakterudskrift og eventuelle relevante referencer hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningen bedes sendt til Majken Christensen på mc@bremeradvokater.dk. Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte advokat Alexander May-Worre på tlf. 26 37 33 66.

VI ER MED DIG HELE
VEJEN.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker at drøfte en sag. Du kan komme i kontakt med os pr. telefon eller digitalt, ved at udfylde formularen her på siden.





    .